19.
oktober 2004
I
nat ved 01-tiden hentede vi (Allan, Winnie og Birger) Masha i lufthavnen. Masha
havde haft en dejlig ferie i Moskva sammen med sønnen Nick og moderen. Da
vi kom hjem var der tid til lidt hyggesnak og en god-nat-drink før vi
gik i seng ved 3-tiden. |
|
Formiddagen
tilbragte Winnie ved poolen, mens Birger legede med computeren og alle vores
billeder. Masha måtte en tur til politiet for at få synet og omregistreret
bilen. Måske på tide, da de snart har haft den i et år!
Ved
frokost-tide mødtes vi igen om lagde turplan for resten af ugen: Creek Diner
Cruise i aften, biltur til østkysten i morgen, torsdag spise på en speciel
restaurant og så er det snart hjemtur.
Senere
kørte vi en tur og så på store, flotte huse ejet af rige arabere.
Vi var
også inde i et shopping center, Mercato Hall. Meget flot og farverigt opbygget.
Men de fleste butikker var lukket på grund af Ramadan. De åbner så senere i
aften, ved 19-tiden, og lukker først til midnat.
For os
er det lidt mærkeligt med den Ramadan. Muslimerne må ikke ryge, spise og
drikke mellem solopgang og solnedgang. Det betyder, at ingen restauranter
og lignende har åbent i dagtimerne. Til gengæld er det lovligt efter
solnedgang – så på det tidspunkt åbner alt. Og ca en time før
solnedgang begynder “take aways” at sælge.
Her
i Dubai går solen ned kl. 17:51!!!!!!
Vi sluttede dagen af med Creek Diner Cruise, som var meget flot. Vi sejlede i 2 timer, dels i Dubai bugt og dels lidt ud i Den Persiske Gulf. Vi fik meget lækker mad, buffet, og en flot udsigt, samt god betjening.