20. oktober 2004

 

I dag tog vi lidt tidligt afsted. Vi skulle på østkysttur til en by der hedder Dibba. Dibba ligger lige ud til Det Indiske Ocean.

Nu er det sådan her i Dubai, at der ikke findes vejkort, da vejene hele tiden ændrer sig. Der bygges mange nye veje og eksisterende ændres og omlægges osv. Så vi var lang tid om at komme frem, ca. 3 timer og 200 km. (Hjemturen varede kun 2 timer og 125 km).

På vejen mødte vi bl.a. dette slot, der har sin egen moské, som er placeret til højre for billedet. I midten kan man ane vejen, der snor sig op mod slottet. Og helt oppe ved slottet ved træerne er der endnu en mur.

 

Midt på dagen nåede vi Dibba, hvor vi skulle snorkle. Et dejligt sted.
Hurtigt fik vi instruktioner, udstyr og tilkaldt båden, der skulle sejle os ud til øen, hvorfra vi skulle snorkle.

Winnie synes dog ikke at snorklig lige er sagen, så hun blev i båden. Men Masha og Birger snorklede. Og det var alletiders. Efter nogle begyndervanskeligheder for Birger lykkedes det helt fint. Det er utroligt, at se alle de fisk så tæt på, man svømmer jo næsten midt i flokken. Alle burde prøve det!!

Da vi kørte hjemad begyndte det at

 regne, og det er man ikke vant til på

disse kanter. På godt dansk så

 høvlede det ned i en halv time. Men

det var kun mens vi var i bjergene.

Derefter var det som sædvanligt, vi

havde op til 38 grader.

Vi var også lige inde på et frugtmarked og et  tæppe-/keramikmarked. Disse

 markeder ligger ofte langs vejene. Men varerne, undtagen frugterne, var for

 dyre og kvaliteten følger ikke prisen.

På turen var vi gennem 3 emirater:

  • Dubai
  • Sharjah
  • Fujairah
 

Vi sluttede aftenen af med at prøve nogle af Masha´s importerede Vodkaer fra Rusland. De var gode!!!!