Søndag 17.10.04.

 

Vi måtte tidligt op (kl. 07.20), da maiden kom kl. 08.00. Efter morgenmaden m.v. kørte vi igen til det lokale supermarked og handlede ind til huset. Vi er efterhånden rigtig gode til at finde rundt hernede – og kort findes ikke!!!.

På vejen tilbage passerede vi Thomas Bjørns golfklub.

 

 Vi var hjemme ved frokosttid, hvor maiden skulle gå, og herefter ville vi finde en strand. Vi havde fået anvist en privat “Beach Club”, hvor vi først kørte til. Det var ved et 5-stjernet hotel, så selv om vi “kendte et medlem” skulle vi give ca. 200 DKK for at komme til stranden. Det synes vi var lidt i overkanten – så vi fattede bilen og kørte til den lokale strand. Her slog vi os ned for eftermiddagen. Det var en rigtig god strand, selvom der manglede faciliteter bl.a. toilet, omklædning m.v. Da det jo i forvejen er Ramadan p.t. kunne det være ligegyldigt med bar m.v.,  idet vi ikke må ryge, drikke m.v.

Vi var retur ved huset kl. ca. 16.00 og havde aftalt med Allan, at vi ville bestille vand – ohhhhh ve – hvilken opgave. Vi ringede til flere forskellige numre, vi havde fået anvist .- men ingen af dem virkede. Så fik Birger den geniale ide, at ringe til Lisbeth, en af Masha & Allans venner. Herefter fik vi bestilt vand og fik lov til at låne en flaske. (Vi fandt uden problemer over til Lisbeth). 

Ved 18-tiden var alle mand retur i huset, så vi fik en hurtig dush og spiste aftensmad. Herefter gik aftenen med diverse mandesnak og kontorarbejde (hjemmeside m.v.)